1985 KATRINE

1980s Works

VANDKUNST TIL CATHRINEGÅRDEN 1985

Fountain for Hjørring DK

Stentøjs model 70 cm, 1154 stentøjsler / RAKU

Konkurrenceforslag til Hjørring kommune, Vendsyssel Kunstmuseum

Not realized

VANDKUNST TIL CATHRINEGÅRDEN 1985

Stentøjs model 70 cm, 1154 stentøjsler/RAKU
Konkurrenceforslag til Hjørring kommune 1985 på Vendsyssel Kunstmuseum

Øvrige modeller og forarbejder vist på Museet for Religiøs Kunst, Lemvig 2001 sammen med
stentøjs LØVER og PALMEGRENE
Hans Egede Kirke 2002

 

Realisation:
Selve figuren er tænkt udført i 1154 stentøjsler/RAKU, der er sintret, således at det ikke er frostfølsomt. Det er hårdt som beton, men har bedre egenskaber i forhold til vand.
Vandkunsten bemales med oxyder, der opsuges og brændes ind i leret.
Bassinbund og kant er begittet, altså brændt ind i emnet.
Bassinkantens enkelte elementer fremstilles i et stykke.
Leret til klædningens lange stykker deles i to. Stykkerne monteres på skelet af stål med bolte, efter konsultation men kunstakademiets eksperter.
Basisbunden monteres på glasfiber.
Løverne udenom bassinet er fremstillet i hvidbrændt stentøjsler, der lægges med klinkerne.

Vand:
Vand er det vanskeligste at visualisere.
Som det forhåbentlig fremgår af modellen bruser vandet gennem klædningens folder, idet, der på skelettet monteres vandforsyning med tre dyser fra hvert stålben peger mod underkjolen.
Der vil således være fem vandrør med hver tre dyser.
Vandet vil virke som fem bredder i klædningen, der udgår fra figurens brysthøjde.

Katrine og symbolerne:
Bassinet er den hellige Katrines HJUL.
Egerne i hjulet er SVÆRDET.
De to genstande er hendes mest kendte attributter.
De tre øvrige elementer i vandkunsten, som går igen på bemalingen af figurens klædning, er nogle af de attributter, der er knyttet til Katrine andre steder i verden.
Den opslåede BOG, LILJEN, PALMEGRENEN.
Derudover er LØVEN bemalet på klædningen. Den symboliserer hendes modstander Kejser Maxentius. Han er for tiden forsvundet fra Hjørrings byvåben, sidst han er set her er 1911.
På skulpturen på Cathrinekirkens gavl, ligger han ved Katrines fod.

Jeg har således taget højde for fortiden, ved at forbinde de lokale symboliseringer med de symboliseringer, der findes i en international tradition omkring den hellige Katrines skikkelse.
Disse symboliseringers sammenføjning og indføjning i den bevægelige figur, fører Katrine-skikkelsen over i en moderne samfundsudvikling og gør hende til en del af et samtidigt og fremadpegende symbol- og formsprog.

Kirsten Justesen november 1985