KUNSTNERNES PÅSKEUDSTILLINGS 60 ÅRS JUBILÆUMSUDSTILLING


9. april - 7. maj 2006. Tirsdag til søndag kl. 10 - 17.
Fernisering d. 8/4 kl. 14 - 17 i Århus Kunstbygning.

Kunstnernes Påskeudstilling har i 2006 eksisteret 60 år. Siden starten i 1946 har udstillingen været det væsentligste forum for præsentation af den unge og eksperimenterende billedkunst uden for hovedstadsområdet. Som sådan har den været et udgangspunkt for flere generationer af billedkunstnere, hvoraf mange i dag hører til Danmarks fremmeste.

Der er derfor al mulig grund til at fejre jubilæet, og vi har besluttet at gøre det med en udstilling og jubilæumsbog kurateret af Kim Grønborg og Hanne Lindstrøm, der præsenterer påskeudstillingens historie. Jubilæumsudstillingen finder sted i tilknytning til årets censurerede udstilling.

Kim Grønborg fortæller kort om arbejdet med udstillingen:

”Da jeg startede med at arbejde med udstillingen stod det meget hurtigt klart, at det ikke var muligt at vælge nogen speciel kunstnerisk tematik ud fra KP´s 60 år. Det var derimod muligt at stille nogle krav til deltagernes kunstneriske virke.

Et krav var, at det var kunstnere med en vis merit, som blev præsenteret. Jeg har derfor valgt kunstnere, som i deres produktion har været nysgerrige og undersøgende, enten i deres valg af medier eller i deres behandling af det kunstneriske udtryk. Og helst begge dele. Samtidig har jeg haft adgang til et tidsperspektiv, som har stillet værkerne i et nyt lys.

Derudover har jeg valgt kunstnere, som har haft KP som et punkt på deres karrierestige, og som dernæst har vist en vilje og evne til at udvikle og markere sig som kunstnere både nationalt og internationalt.

Kort sagt er der i min udvælgelse tale om kunstnere, som har været med til at præge KP, både ved deres kunstneriske virke og ved deres kunstpolitiske aktiviteter.
De har alle en relevans i dag – om ikke ved andet så ved deres eksempel og deres stædige vedholdende tro på det udtryk, de arbejder med.”

De udvalgte kunstnere til Jubilæumsudstillingen er:

Ingvar Cronhammer, Per Kramer, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Erik Steffensen, Mogens Gissel, Jette Geil, Jon Gislason, Marianne Jørgensen, Kirsten Justesen, Otto Poulsen, Per Neble og Teddy Sørensen.

KP60 I

ICE DRESS
KIRSTEN JUSTESEN

KP60 II ICE DRESS
KIRSTEN JUSTESEN

 HOME    CONTACT    WEBMASTER